Europæiske kolonier i Tamil Eelam
Under europæisk koloni herredømme .
Portugisisk herredømme ( 1505- 1658 )
Hollandsk herredømme ( 1658 - 1798 )
Engelsk herredømme ( 1798 - 1948 )
1505
Portugisere lander i Colombo og bygger et fort i 1528 for at styrke handelen. Adskillige forsøg på at erobre Jaffna kongeriget mislykkes.
Kongeriget regeredes af Sankiliyan som Segarajasekaram. Portugiserne får imidlertid tilladelse til at drive handel i Mannar. Fra da af
interne stridigheder i Jaffna kongeriget.
August 1618
Internt oprør i Jaffna under Sankili Kumara (nevø af Hendarmana Cingha) Oprøret blev indledt af en portugisisk
pater, for at etablere portugisisk magt. Kong Ragunath. Nayak af Tanjore hjælper Sankiliyan, idet han
sender en hær bestående af 5000 soldater ledet af Vaunakulan. Sankiliyan
knuser opstanden og standser det portugisiske oprørsforsøg.
Maj 1619
130 portugisiske soldater og 2000 singhalesiske lejetropper under Philip de
Oliveira slår lejr udenfor Pooneryn. Forrædere som Kakkai Vanniyan hjælper tropperne ved at skaffe både, så hæren kan
komme over til halvøen. Sankiliyan bliver kidnappet af Kakkai Vanniyan og hans tilhængere og føres til Goa (Indien) via Colombo.
Han bliver dømt for forræderi og hængt sammen med to af sine nevøer. Oliveira bliver kommandør af den portugisiske garnision i
Jaffna. Tamil Eelam kommer under portugisisk herredømme indtil
1658.
1638
Dele af Tamil Eelam. Batticaloa havn, erobres af hollænderne, der i 1656 erobrer Colombo.
1795
Englænderne erobrer Trincomalee havn og andre områder fra hollænderne. Med erobringen af Kandyan kongedømmet i 1815
kommer Ceylon for første gang under fremmed herredømme.
(bliver styret af et fremmed land)
1795 - 1833
Tamil Eelam regeres af englænderne, der indsætter egen guvernør.
1802
Englænderne erobrer det singhalesiske lavland og tamilske områder bliver oprettet som kronkoloni.
1805
Det singhalesiske Kandyan kongerige overgiver sig til englænderne.
1823
Guvernør Barnes grundlægger kaffeplantager. Arbejdskraft importeres fra Sydindien og "bjerglands-tamilere' nævnes for første
gang
24.12 1831
Colebrook - Cameroun rapporten anbefaler, at øens administration samles til en forenet lovgivningsmagt. Højere grad af centralisering,
antallet af provinser reduceres fra 16 til 5. Hele øen skal forvaltes af guvernøren (Sir Robert Horton) og hans rådsforsamling. Ved at
svække grænserne, nedsætter man høvdingenes indflydelse i kandyan - singhalesisk område. Forslagene inkluderer dannelse af
udøvende og dømmende råd. Det udøvende (executive) råd er oprindeligt en udpeget samling, men udarbejdes til et valgt råd.
Guvernøren fortsætter med at være ansvarlig over for øens regering.
England præsenterer Valgprincipperne gradvis (indtil 1933) ved at bevare den etniske balance i sammensætningen af et dømmende
(legislative) råd som består af Lavlands-singhalesere, Kanyan -
singhalesere, Ceylon tamilere fra den nordlige, vestlige og Østlige provins, indiske tamilere, muhamedanere, Burghers og europæere.
1833
Englænderne forener singhalesisk lavland, Kandyan kongeriget og det tamilske kongerige under en og samme ledelse for at gøre
administrationen lettere.
1873
Store provinser er uhåndterlige at administrere, derfor bliver de nordlige provinser delt og North Central Province dannes.
1886
Uva provinsen udskilles fra Central Provinsen.
1888
Singhaleserne i Kandy gøre oprør mod den engelske administration
1889
Sabaragamuwa provinsen udskilles fra Western Provinsen. Te plantes for første gang i Ceylon. (Elahantura plantagen i Hewahetta).
1912
Guvernør Sir Henry McCallums forfatningsmæssige reformer giver regerings repræsentanter en mindretalsrolle i lovgivende råd.
Guvernøren fortsætter med at være hovedansvarlig for øens regering.
1915
Singhalesisk oprør. Sir Ponnambalam Ramanathan, en tamilsk leder rejser til England for at drøfte sagen for singhaleserne. Anagariga
Dharmapala, der startede den nye fanatiske Sinhala Buddhist
nationalisme fængsles i Calcutta efter at have ansporet oprøret.
1917
Sir Ponambalam Arunasalam (Sir Ponnambalam Ramanathans bror) kræver politiske reformer i Ceylon Reform Liga.
1919
Sir Ponnambalam Arunasalam danner Ceylon National kongres. Mulighederne for fælles singhalesisk - tamilsk ledelse synes muligt.
I marts 1922
Guvernør Malning nævner i en officiel rapport til ministeren, at den etniske sammensætning i det lovgivende råd burde være således, at
ingen befolkningsgruppe burde undertrykke andre befolkningsgrupper.
1925
Jaffna Student kongres vælger P. de. 5. Kularatne Sinhalese som leder. Under indflydelse af den indiske frihedsbevægelse, bliver
Jaffna Student kongres meget populær.
1931
Garantien for indre selvstyre og dannelsen af ministerkommission under Donoughmore Konstitution, vedtager Jaffna Youth Congress
at søge Ceylons fuldstændige uafhængighed. Statsrådet vælges af alle voksne med stemmeret. Regering bliver dannet. Sir Ponnambalam
Ramanathans forslag om at afvise Donoughmore Konstitution (politiske reformer) tilbagevises i lovgivende forsamling. Han advarer
tamilerne mod den stigende fare, der kan opstå om "loven om stort antal".
For første gang refereres tamilerne som minoritet i regeringsaviser og statsdokumenter. Indtil da blev tamilerne omtalt
som Ceylon-tamilere, eller indiske tamilere. Singhaleserne benævntes: Lavlands singhalesere eller Kandyan singhalesere. Fordi
Ceylon tamilere, Iavlands singhalesere og Kandyan singhalesere var tre forskellige befolkningsgrupper der tilhørte tre forskellige gamle
kongedømmer.
1936
Valg til andet statsråd. Det første singhalesiske ministerråd dannes (Pan Sinhala Movement).
1937
Sinhala Maha Sabha (en Sinhala Kommunal organisation) bliver grundlagt af S.W.RD. Bandaranaike.
1944
Ceylons statsråd vedtager en resolution gående ud på at anerkende singhalesisk og tamilsk som officielle sprog. Soulbury kommission
ankommer fra England. G.G. Ponnambalam grundlægger af The Tamil kongres stiller krav om ligevægtig repræsentation i kommissionen,
men kravet afvises.
NB:
For at undgå vedtagelse af diskriminationsbestemmelser og love, sørgede Soulbury Kommission for en sikkerhedsforanstaltning, der
blev sektion 29 (2) . Den forbød vedtagelse af hvilken som helst love,
der ville fratage personer fra hvilket som helst samfund eller religion deres rettigheder eller give særrettigheder eller privilegier til personer
fra hvilket som helst samfund eller religion. Denne bestemmelse viste sig at være komplet ineffektiv til at forebygge enten individuel
diskrimination eller ligefrem tab af eksisterende fælles rettigheder så som privilegier, indfødsret, sprog etc.
1945
Statsrådet udpeger en kommission til at undersøge anerkendelsen af singhalesisk og tamilsk som officielle sprog.
1946
Kommissionen indberetter om en overgangsperiode fra engelsk til singhalesisk og tamilsk som officielle sprog.
1947
D.S. Senanayake, lederen af Statsrådet tilskynder tamilerne og andre mindretalsgrupper til at acceptere Soulbury konstitutionen, der
bevilger uafhængighed. Han lover, at tamilere og andre
minoritetsgrupper ikke behøver at frygte det singhalesiske flertal i et frit Lanka, og at der ikke vil tilstøde dem noget ondt.
Eelams nyeste historie under singhalesisk herredømme:
1948
Den engelske krone giver Ceylon sin uafhængighed. Magten flyttes over til det ceylonesiske parlament, der var domineret af Det Forenede
Nationalparti (UNP), Idet der blev indgået overenskomst men den singhalesiske elite og en engelsktalende elite tilhørende
andre etniske grupper.
1948
Ceylon statsborgerskabslov nægter statsborgerskab til Ca. 1 million plantage tamilere (mere end 10% af befolkningen) der ellers havde
været ceylonesiske statsborgere i mere end 3 generationer.
1949
Ceylons valgændringslov (Ceylon Elections Amendment act) fratager plantage tamilerne deres stemmeret (et generelt privilegium
man havde haft i mere end 20 år).
1950
Dannelsen af The Tamil Federal Party- en løsrivelsesgruppe fra Tamil Kongres.
Federal Party vedtager at arbejde uophørligt for oprettelsen af en tamilsk stat indenfor føderale rammer. Flertallet i den singhalesiske
regering indlader sig på at udvikle flodbassiner i det oprindelige Tamilsk Hjemland i nordøst og koloniserer området med singhalesere fra
syd.
1951
S.W.R.D. Bandaranaike danner Sri Lanka frihedsparti (SLFP) efter et brud med UNP.
1952
D. 5. Senanayake dør efter et fald fra en hest og efterfølges af sønnen Dudley Senanayake til Sir John Kotalawas store skuffelse.
1953
Dudley Senanayake trækker sig tilbage efter en generalstrejke (Hartal) og efterfølges af Sir John Kotelawa.
1954
Premierminister Kotelawa erklærer sin intention om at ændre forfatningen ved at give ligestilling af status' til både singhalesisk og
tamilsk sprog.
1955
Bandaranaike erklærer Sri Lanka Frihedsparti (SLFP) sprogpolitik som singhalesisk med et fornuftigt brug af tamilsk.
Sinhala Only tilhængere afholder demonstrationer og optog. Lanka SamaSamaja Party (LSSP) støtter i et møde på Colombo rådhuset
bibeholdelsen af lige status for singhalesere og tamilere, bliver angrebet af singhalesiske nationalister, der undsiger sig dette træk.
1956
Bandaranaikes regeringen vedtager Sinhala Only loven, der gør singhalesisk til det eneste officielle sprog i Ceylon. Singhalesiske
bander angriber tamilske politiske ledere, som arrangerer en Satyagraha (ikke voldelig protest) mod lovens vedtagelse.
"Der ligger en fare i at dele landet.., hvis disse (tamilere) folk mener.,
at en alvorlig og uoprettelig uretfærdighed er hændt dem, er en
mulighed i deres beslutning, endog at rive sig løs fra resten af lande".
(Citat af Leslie Gunawardene, oppositionsmedlem 8.6.1956)
Ved de almindelige valg er UNP eklatant slået og en ny regering dannes ved en koalition af SLFP og MAHAJANA EKSATH PERAMUNA (MEP)
under ledelse af S.W.R.D.Bandaranaike.
Juli 1957
Underskrivelse af Bandaranaike-Chelvanayagam (B-C) pagten, for at udvikle magt via regionale råd. Oktober: JR. Jayawardana
marcherer til Kande for at protestere mod B-C pagten.
1958
Ophævelse af B-C pagten. anti tamilske optøjer opmuntret af premierminister Bandaranaike. Mere end 100.000 tamilere flygter fra
syd, midt og vest regionerne til deres oprindelige områder i nord og
øst, idet de bliver Ceylons første "bådfolk". Ved indregistrering bruges for første gang et singhalesisk bogstav "SRI". Dette bliver
opfulgt af hvad der henvises til som "SRI kampagnen", fordi dette bogstav nu blev malet på tamilsk ejede huse, forretninger,
virksomheder, vejskilte mm.
1959
S.W.R.D. Bandaranaike blev snigmyrdet af en buddhistisk munk. W. Dahanayake bliver stedfortrædende premierminister som kompromis-
kandidat.
Marts 1960
Almindelige valg; Dudley Senanayake danner en minoritetsregering. I april falder regeringen og parlamentet opløses. SLFP vinder valgene i
juli. Fru Srimavo Bandaranaike bliver premierminister.
Generalguvernørens trontale forsikrer at ophøje buddhisme til statsreligion. The Tamil Federal Parti protesterer i nordøst.
1961
Singhalesisk politi og hær udsætter tamilske parlamentsmedlemmer for vold. De tamilske parlamentsmedlemmer laver Satyagraha
(fredelig protest ) mod loven om retssproget (Language of the Court Ad) som blev indført af Sinhalese Only i retssalene i nord og øst.
Federal Parti opretter tamilsk postvæsen i Jaffna. Sikkerhedstropper udøver vold mod fredelig protesterende Federal Party parlamentsmedlemmer,
der arresteres og anholdes.
1962
Tamilske embedsmænd (Kodiswaran) anklager med held hele regeringen for at nægte ham anciennitetsstigning i løn. På grund af
manglende kundskab i singhalesisk. 30 officerer (trænet i England) forsøger et statskup, hvilket får Srimavo Bandaranaike til omgående
at foretage en udrensning i officerskorpset (gældende officerer med religiøs-etnisk baggrund).
