Hoved side  |   Historie |    Nyhedsbrev  |   Billedarkiv   |   Nyheds resumeer

Men godt tilsløret af en forlænget medieblokade

    IFT, den Internationale Sammenslutning af Tamiler, henleder FN's Menneske- rettighedskommissions 56. samlings opmærksomhed på følgende krigs- forbrydelser, der i højere og højere grad begås af Sri Lankas regering, men under dække af en forlænget og yderst streng medieblokade :

    1. Fødevare- og medicinblokade af Tamil Eelam

Et langsomt men sikkert massemord på tamiler

  1.1.-      Blokaden håndhæves 100% af militæret

    Tilladelse til køb og transport via de forskellige checkpoints og endelig tilladelse til at fragte fødevarer og medicin ligger 100% i militærets hænder. Selv de internationale NGO’er er udsat for særdeles streng kontrol, ydmygelser og afslag. Yder mere afspærres adgangen til krigszonerne ofte af militæret under foregivende af sikkerhedsforanstaltninger, hvilket medfører lange forsinkelser samt kassering af fødevarer som affald, hvilket igen medfører hungersnød og død i krigszonerne. Selv når regeringens agenter har givet sande statistiske oplysninger om befolkningen og de fundamentale behov i krigszonerne og har fremsat nød appeller til regeringen, har regeringen ikke blot set bort herfra, men også forvist agenterne som straf for illoyalitet mod regeringen. Der har været ikke-voldelige protester mod disse fødevare- og medicinblokader fra den berørte befolkning, der lever i krigs zonerne, men for døve øren.

 

1.2.     For få fødevarer  =  forhalet folkemord af ‘Hitleriske dimensioner’  

    Alt imens den Sri Lankanske regering gør en masse reklame for, at der skal sendes fødevarer og medicin til ‘fjendens lejr’, sender den kun en brøkdel af de påkrævede fødevarer og den påkrævede medicin. Denne minimale levering af fødevarer og medicin medfører en form for ‘gaskammer’ lignende folkemord på det tamilske folk.  De langsigtede konsekvenser af sådanne blokader for gravide - mere end 40% aborterer - samt for børn og ældre er gentagne gange blevet understreget af lægeeksperter samt af visse NGO’er.  Men militæret vender det døve øre til.  På denne måde udøver den Sir Lankanske regering en hitlerisk form for langsomt ‘gaskammer’ folkemord på det tamilske folk.

2.     Systematisk voldtægt af og mord på tamilske kvinder Krigens mest nedværdigende våben

    Sri Lankas buddhistiske regering har i sin krig mod tamilerne i Tamil Eelam tilladt sine styrker at anvende voldtægt af og mord på uskyldige tamilske kvinder på den mest skammelige måde.  At bruge voldtægt som krigsvåben for at ydmyge en befolkning og spytte på deres hellige og kulturelle værdier er en krigsforbrydelse udøvet af den Sri Lankanske regering mod menneskeheden.  

    Selvom soldaterne har begået sådanne forbrydelser i de sidste 10 år, er denne form for krigsforbrydelse paradoksalt nok eskaleret i løbet af de sidste 5 år under Præsident Chandrika, landets første kvindelige præsident. Den immunitet, som de statslige styrker nyder godt af, har hjulpet disse forbrydere til at gå ram forbi. Regeringens eklatante mangel på evne til at disciplinere de statslige styrker og straffe forbryderne har gjort, at Singalesiske soldaters voldtægt af tamilske kvinder er blevet gjort til noget normalt og hyppigt foregående, dér hvor hæren har besat de forskellige områder.

    Da blot et par stykker af disse forbrydelser kom verden for øre, iværksatte regeringen ‘udspekuleret en undersøgelse desangående’ for at lægge låg på beskyldningerne. Høringen om voldtægten af og mordet på Krishanthy og hendes familiemedlemmer førte til troværdige beviser for masse grave for mere end 400 unge, der var begravet i Chemmani. Hverken ophavsmændene til forbrydelserne eller mysteriet i forbindelse med massegravene i Chemmani er blevet tilstrækkeligt registeret eller undersøgt til gavn for de krænkede.  Og voldtægt af og mord på tamil-kvinder i de af hæren besatte områder stiger dag for dag.

    Selv om Sri Lanka for længst har overgået Jugoslavien og Rwanda i forbindelse med anvendelsen af voldtægt som krigsvåben, har FN’s særordfører for vold mod kvinder i sine utallige rapporter vedrørende lovovertrædelser i resten af verdenen ment, at det var bedst at tie om voldtægt af tamil-kvinder med den vage undskyldning, at hun, der til trods for, at hun selv er tamil, ikke kan stille sig til dommer over sit eget tamilske folk. Det er kun for ganske nyligt, at ordføreren i forbindelse med overfald på kvinder i den sydlige del af landet, har fremsat en erklæring vedrørende en standsning af volden mod kvinder i Sri Lanka.

3.        Ad hoc drab og massearrestationer   Langvarig fængsling uden retssag   Tortur og mord i statsfængsler Åbenlys fornægtelse af retfærdighed og sikkerhed for tamiler

  Vilkårlige arrestationer af tamiler - både inden og uden for de nordøstlige krigs zoner på Sri Lanka - og disses langvarige fængslinger uden retssag i fjerntliggende sydlige fængsler, hvor de ofte udsættes for tortur og mord fra Singalesernes side, er i højere og højere grad blevet et ækelt krigsvåben for den Sri Lankanske regering.

    De Sri Lankanske væbnede styrker, der besatte Jaffna halvøen i november 1995, slap de onde kræfter løs og arresterede unge tamiler på må og få, torturerede dem i fangelejre, voldtog unge kvinder - ofte for øjnene af deres familier, og endte med at dræbe og begrave mange af dem uden mål eller med. Ifølge Amnesty International dræbte hæren næsten alle de 700 unge tamiler, der ikke meldte sig til hæren inden for de første 2 måneder af besættelsen (nov.-dec. 1995).

    Da Korporal Rajapakse regeringen vidnede i Krisanthy voldtægt/ mordsagen, blev denne mistanke yderligere bekræftet. Han indrømmede, at han havde deltaget i massebegravelserne af over 400 døde i Chemmani/Jaffna. Til trods for en verdensomspændende protest mod massegravene i Chemmani, forsøgte regeringen i over  et år at tildække nyhederne samt at hemmeligholde gravene i mange måneder.  Selv den sene retssag, der gik i gang efter næsten 2 års protest fra mødrenes side, viste sig at være regeringspropaganda over for omverdenen og gav aldrig et troværdigt svar eller en troværdig forklaring.  

    Således står regeringen nu anklaget for en række krigsforbrydelser, der især ved rører brug af massearrestationer, fængsling uden begrænsning, tortur og mord i fængsler, brugt som krigsvåben.

    De tamiler, der lever i syden blandt singaleserne har i årtier også haft en anden trussel mod deres liv hængende over deres hoveder. Selve regeringen samt det singalesiske folk mener, at staten har ret i, at alle tamiler er formodentlige terrorister.  Selvom det kan tænkes, at det kan skyldes den mangel på orden, der hersker i syd, så er og bliver tamilerne syndebukkene. Politiet og de væbnede styrker lægger hånden over singaleserne - de er “engle, der er hævet over enhver mistanke” - og arresterer tamiler på må og få eller spærrer dem inde, tager deres penge, torturerer dem og tilbageholder dem uden rettergang i årevis. Det er en immunitet, som statsstyrkerne nyder godt af, når de anvender dette nye og populære krigsvåben, som også singaleserne og deres regering anvender mod tamilerne.

    Indimellem har tamilske fanger, der lider i fængsler i syd under umenneskelige for hold og er ofre for tortur og voldtægt, protesteret - uden vold - fra deres fængsels celler. Men Singalesisk-fanger har under medvirken af deres Singala-fangevogtere  undertrykt sådanne protester. De har for nylig myrdet 4 tamilske fanger - uden at der  blev foretaget arrestationer af de skyldige.

    Forældre til tamilske fanger har appelleret for at få overført deres børn fra Weli kade og Kalutara fængslerne, hvor der har været overdrevne tilfælde af seksuelt misbrug og mord (53 dræbte i Welikade i 1983, 4 i Kalturara i 1999), til sikrere fængsler i den nordøstlige del af landet.  Disse appeller er blevet afvist på den mest arrogante måde, og de tamilske fanger er blevet sendt længere sydpå til langt farligere Boosa-lejre.

4.        Sri Lanka dækker over sine krigsforbrydelser ved at kvæle pressefriheden  og demokratiet

    Den langvarige kvælning af medierne i Sri Lanka, der ikke er blevet sat spørgsmålstegn ved, har meget alvorlige konsekvenser, idet den skjuler og sætter fart i krigsforbrydelser i Sri Lanka.

4.1.      Undertrykkelse af og manipulering med de lokale medier så de passer i krigen mod tamilerne  

    Sri Lanka fremhæver sig selv som en fri demokratisk republik og har sin plads blandt verdens virkelige demokratiske nationer. Men selve udøvelsen af frihed og demokrati er modsat alle erklæringer i alvorlig fare.  

    Den subtile, men sikre eskalering af kvælningen af medierne via forskellige ændringer af forfatningen og nye bekendtgørelser udgør en alvorlig trussel mod pressefriheden i Sri Lanka. I løbet af de sidste to årtier, hvor der har været etnisk krig, og især under Chandrika Kumaratunge’s præsidentperiode, er medierne blevet misbrugt, manipuleret med og truet med adskillige mord til følge.  Selvom den nu værende PA-regering kom til magten, fordi den lovede pressefrihed, har den på groveste vis brudt sit løfte og faktisk yderligere undertrykket den. Under påskud af at sikre militære hemmeligheder, har den indført totalforbud mod offentliggørelse af materiale vedrørende de væbnede styrkers og politiets offentlige adfærd. Dette har resulteret i en krig, hvor bombning af civile områder finder sted “for lukkede døre”. Herudover dækker det over, ja giver endog immunitet til styrkernes stigende rædselsvækkende aktiviteter såsom tortur, voldtægt og mord.

I sin 1999 oversigt over pressefriheden i verden, skriver IPI om Sri Lanka

“Når man vender sig mod det indiske kontinent, fortsætter pressefriheden i Sri Lanka med at lide under tilsløring af mord, overgreb, intimidering og vidtrækkende censur.  I 1999 blev mindst 5 journalister myrdet; mange andre blev angrebet eller intimideret.  Vidtgående restriktioner vedrørende rapportering om militære operationer, der angår kampene i det nordøstlige Sri Lanka er nu gældende, og alle fotografier, nye rapporter og tv-optagelser, der vedrører krigen, skal fremlægges for militært censur inden udgivelse.”  

    En af de mere velkendte kendsgerninger angående Sri Lanka er at landet er blevet ledet i overensstemmelse med nød forordninger i mere end 20 år, siden landet løsrev sig fra Storbritannien i 1948. De ofte håndhævede nød forordninger side om side med den offentlige sikkerhedsbekendtgørelse og den famøse anti-tamil 6. ændring af Sri Lankas forfatning har vist sig at være særdeles effektive instrumenter i forbindelse med kvælningen af øens pressefrihed.  Selv uden at følge disse forordninger og bekendtgørelser til punkt og prikke bliver mistænkelige embedsmænd, herunder officerer ofte udpeget som mediernes kompetente myndigheder. Sådanne udpegede tager sig af uansvarlig slettelse af nyhedsrapporter, forbyder udgivelsen af aviser og lukker bladene.  Censuren strækker sig endog til almindelige emner, såsom de høje leveudgifter, afskedigelse af ansatte og markeds føringsproblemer.  

4.2      Fodring af de internationale medier med falsk propaganda

    Regeringens pressemeddelelser, der ofte er udarbejdet af militæret, stemples som regeringens officielle synspunkt og videregives til den internationale presse som sandheden.  I virkeligheden er disse pressemeddelelser selvmodsigelser og forvridninger af sandheden.  At føre krig bag en medieblokade, forbyde den internationale presse adgang til krigszonerne og herefter videregive forvridninger af sandheden i krigens hellige navn er blevet daglig kost.

    For at få støtte til økonomien (krigen sluger mere end 30% af det årlige budget), våben og personel, har regeringen valgt at kalde krigen for “en krig for fred” (noget man aldrig tidligere har hørt om i denne verdenshistorie) og en krig mod tamil terrorisme og skjuler dermed et folks 50-årige nationale kamp for menneskerettighederne.  At forvride den historiske sandhed for at få en krig mod et folk til at eskalere er forbryderisk.

4.3      Sinhala og de engelske mediers undertrykkelse af de tamilske medier og journalister

    Og samtidig med denne generelle strangulering af pressefriheden udøvet af ER, PSA og den 6. forfatningsændring diskrimineres de tamilske medier og journalister yderligere af Sinhala regeringen såvel som af Sinhala medierne, der alle er baseret i Colombo.

De statslige medier, der ligger i Colombo, især Singalesiske medierne, har spillet en hovedrolle i fremskyndelsen af den etniske polarisering i Sri Lanka og i at opmuntre til Singalesernes lidelser og mistanker i lang tid.  De har ført til tre ø - dækkende blodige pogromer mod det tamilske folk (1956, 1997, 1983).

En grundlæggende tendens blandt mange Sinhala journalister er stiltiende og ind imellem åbent at acceptere de anti-tamilske transaktioner, som den offentlige sikkerhedsbekendtgørelse og den 6. forfatningsændring medfører.  De tier, når tamilske journalister bliver ofre for ER eller PSA-forordninger. B. Sivakumar, der udgiver Sarinihar - den respekterede tamilske avis for inter-racebevægelse, ret færdighed og lighed (MIRJE), siger :

“Organisationerne i Colombo, der skal beskytte journalisternes rettigheder, pro testerer ikke, når tamilske mediefolk arresteres eller forfølges. Eller også udgiver de modvilligt forsigtigt formulerede erklæringer. Det er de selv samme organisationer, der meget kraftigt kritiserer staten, når ikke-tamilske journalister arresteres eller intimideres.”

Alle restriktioner af tamilernes frie bevægelighed i Sri Lanka udøves med hård hånd, når det gælder tamilske journalister. De gøres ikke blot til genstand for urimelige undersøgelser, men også for diskrimination, ydmygelser og afslag.

I lyset af ovennævnte tre krigsforbrydelseskategorier, der skjules af Sri Lankas regering via en lang og streng presseblokade, kræver vi at FN’s Menneskerettighedskommissions 56. samling ser på disse alvorlige forbrydelse og lægger pres på Sri Lankas regering for så vidt angår følgende punkter :

 

1.        at der sættes en stopper for, at Sri Lankas regering anvender føde- varer og medicin som krigsvåben, samt at der regelmæssigt sendes passende forsyninger af fødevarer og medicin til den nordøstlige del af landet  

2.        at folkets basale behov ikke overlades til militærets nåde og for godt befindende, men at der i højere grad træffes foranstaltninger via embedsmænd og Ngo’er

3.        at der om nødvendigt udnævnes endnu en FN særordfører for vold mod tamilske kvinder på Sri Lanka - øen

4.        at der indføres straffeforanstaltninger over for udøvere af forbryderiske voldtægter, tortur og mord

5.        at  forbryderiske arrestationer og tortur på tamiler, der sidder fæng slet stoppes  

6.        at der rejses sigtelser mod tamilske langtidsfanger i statsfængsler og at de stilles for retten eller løslades  

7.        at  alt militærpersonel og alle fængselsbetjente, der er indblandet i tortur og mord på tamilske fanger, stilles for retten  

8.        at den lange presseblokade ophæves og journalisterne gives mere frihed, demokrati og gennemskuelighed i udøvelsen af deres journalistik

9.        at beskyttelsen af tamilske journalister mod at forsvinde, blive arresteret, tortureret og myrdet sikres.