Archive for november 2011
Martyrernes dag 2011
I dag er det Martyrernes Dag. Dagen, hvor den tamilske nation verden over samles for at minde dens faldne helte, som viede deres liv for tamilernes frihed og fred. Dagen, som verdens tamilere afsætter for at ære dem, der har ofret alle deres dage for at frelse tamilerne fra den singalesiske undertrykkelse. Dagen, hvor de, som fulgte den 1. Martyr Løjtnant Shankar’s fodspor, opløftes i ærbødighed af de verdensspredte tamilere.
Der findes ikke et land i verden uden tamilere, men tamilerne har ikke et land som deres eget. Tamileelam blev frataget tamilerne og suværiniteten berøvet dem. Tamilernes skæbne blev lagt i singalesiske hænder og siden har den tamilske nation ikke set frihedens klare lys. I mere end 60 år har den tamilske nation lidt under den singalesiske tyranni. En tyranni med blodtørstige singalesiske ledelser og regeringer, som koldblodigt og kynisk har myrdet tamilske børn, mænd og kvinder uden det mindste tøven. Ét tyranni, hvis endemål er etnisk udrensning af tamilere. Et endemål, som tvang tamilerne ud i frihedskampen, hvor Martyrerne gik forrest.
I 2009 overbeviste den manipulerende singalesiske regering det naive og passive internationale samfund, at tamilernes lidelser nu var endt med tavsgørelse af den væbnede tamilske frihedskamp. Mere end 2,5 år er passeret og den tamilske nation lider fortsat.
De tamilske mødre og fædre er ikke længere i stand til at afhjælpe deres evindelige sorg ved tabet af deres søn eller datter, som nu er Martyr. Engang kunne de besøge de hellige grave, hvor Martyrerne hvilede. I dag er de alle jævnet med jorden af den singalesisk ledende tyranni.
De tamilske familier kan ikke leve på eget jord. Hvad der engang var tamilsk grund, omskrives til singalesisk jord med tvang i dag. De tamilske familier tvinges ud på gaden samtidig med, at de singalesiske familier bosættes på grunden af den singalesisk ledende tyranni. Tamilske krigsofre, som skal bosættes tilbage i deres hjem, sættes af på gaden, mens de singalesiske militærfamilier bosættes i de tamilske hjem.
Trods den tamilske nation og tamilske kultur intet har med singalesisk sprog og religionen budhisme at gøre, ændres de tamilske gadenavne i dag til singalesiske gadenavne og utallige buddhastatuer opføres på den tamilske landjord af den singalesisk ledende tyrranni.
Endnu værre end disse er de utallige overgreb på tamilske kvinder og mænd, som stadig foregår, dels af den singelesiske ledende regering og dels dennes paramilitære håndlangere. Dag for dag fortsætter opdagelse af liget af én tamilsk mand eller kvinde, som har været savnet i flere dage.
Diskriminiationen, undertrykkelsen og overgrebene fortsætter for det tamilske folk. Trods viden og beviser på den singalesiske tyranni udviser det internationale samfund stadigt kun passivitet. En passivitet som danner grundlag i en falsk overbevisning om, at den singalesiske tyrranni en dag er i stand til at garantere tamilernes sikkerhed. En overbevisning, som det internationale samfund har taget til sig, fordi egne økonomiske fordele og geopolitiske interesser værdsættes højere end menneskerettigheder og tamilsk liv.
Det internationale samfund skal forstå, at tamilerners overbevisning om Tamileelam som eneste løsning til at garanterer tamilernes sikkerhed, kommer efter mere end 60 års undertrykkelse, overgreb og drab, som også i dag fortsætter for den tamilske nation på øen, der kaldes Sri Lanka. Det internationale samfund skal indse, at ingen singalesisk ledelse vil respektere tamilernes menneskerettigheder eller afsætte fornøden energi og penge til, at disse bliver overholdt. Det internationale samfund skal forstå, at Martyrernes ofringer ikke har begyndelse i nationalisme, men i en kamp om overlevelse. Den tamilske nation er velvidende om alle disse kendsgerninger. Derfor fortsætter den tamilske frihedskamp også i dag. Med martyrerne i tankerne og fortsætter frihedskampen i dag af en politisk vej og demokratisk fredelig vej. Blandt den tamilske diapora udspringer flere og flere politiske forløbere, som alle arbejder for samme mål, som disse Martyrer, nemlig Tamileelam – den tamilske nation.
Dansk Tamilsk Forum er også en demokratisk stiftet landdækkende organisation i Danmark. Dansk Tamilsk Forums overordnede mål er også at genskabe den tamilske nation, som den var før den blev frarøvet det tamilske folk. Dette gøres igennem demokratiske og fredelige måder, hvor både danske politikere og EU politikere skal assistere om målet. Formålet vil være at bringe fred og retfærdighed til tamilerne igen, så de kan leve med den samme selvrespekt og frihed som de fleste andre folkeslag i verden.



































