Archive for marts, 2003


Hvad der i virkeligheden skete ud for Neduntheevu kysten på  Jaffna-halvøen d. 7.febr., er der ingen der nogensinde vil få at vide. LTTE nægter at have smuglet våben, og marinen, indbefattet den Srilankanske  Kontrol Mission (SLMM) siger, at LTTE afgjort smuglede våben og således brød våbenhvile aftalen. Ingen andre, indbefattet mig selv, var på stedet og kunne derfor ikke have førstehånds informationer om sandheden. Hvilken er den værst tænkelige mulighed? Den kan være, at LTTE virkelig havde smuglet våben, og at de, da de blev fanget, sprængte sig selv i luften! Måske er det sandheden, måske ikke. Men lad os nu sige, det er sandheden, og diskutere, hvorfor det skulle ske.


Det handler alt sammen om at ‘opretholde magtbalancen’, noget i retning af, hvad den srilankanske hær har råbt så meget op om og brugt som argument imod, at ‘højsikkerheds zonerne’ (HSZ) burde nedlægges for at gøre det muligt for dem, der var blevet fordrevet på grund af zonerne, at flytte tilbage. Den srilankanske hær havde argumenteret imod nedlæggelsen med det argument, at ‘magtbalancen’ ville blive forrykket til fordel for LTTE. Det er let at se, at selv efter, at den srilankanske regering og LTTE havde underskrevet ‘Memorandum of understanding’ (MOU), og til trods for, at freden er på vej, har de srilankanske sikkerhedsstyrker ikke stoppet eller begrænset opbyggelsen af deres væbnede styrker, men derimod rekrutteret flere folk og indkøbt moderne våben. Det er ingen hemmelighed. Forsvarsbudgettet er stadig det samme som da krigen var på sit højeste. Hvad skulle de ellers have brugt alle de penge til? Lad os nu forestille os LTTE´s holdning og tankegang. Kan LTTE blot holde sig i ro, når det srilankanske militær tillader sig at bygge op?. LTTE vil jo blive fanget med bukserne nede i tilfælde af, at fredsmøderne slår fejl, og krigen genoptages!. Selv Dr. Balasingham, LTTE´s teoretiker, har sagt, at deres forhandlingsstyrke afhænger af deres kampevne, og hvis den forringes, vil de nuværende fredssamtaler få den samme skæbne som Bandaranayake – Chelvanayagam pagten og Dudley – Chelva pagten, skabt af ‘ahimsa’ (fredelig) tamilske politiske grupper i fortiden.


Man kan ikke være sikker på, at Sri Lankas regering helhjertet giver selvstyre til tamilerne efter alle disse års krig. De har aldrig ønsket det, og muligvis ønsker de det stadig ikke, hvis de kan slippe for det. Regeringen var i stand til at nægte tamilerne retfærdighed, udelukkende fordi tamilerne ikke kunne slå igen. Det er først nu, og først efter, at LTTE beviste sin militære styrke på slagmarken, at de tøvende har indvilget i at tænke på en føderal løsning. Hvis der er en måde, hvorpå de kan gentage den samme svigefuldhed over for LTTE, som de udviste over for de tidligere tamilske politiske partier, selv i det sidste øjeblik, vil de afgjort gøre det. Det er kun LTTE´s kamp evne, der kan opretholde presset for at opnå reel varig fred.


Derfor er LTTE nødt til at holde sig i en stærk position, ikke kun hvad angår antal af soldater, men også hvad angår våbenstyrke. De må opretholde ‘magt balancen’ mellem det srilankanske militær og dem, også i denne periode med fredfyldt atmosfære, da en endelig løsning endnu ikke er en kendsgerning. Den eneste praktiske foranstaltning, LTTE kan foretage i øjeblikket, når der ikke er pålagt det srilankanske militær nogen restriktioner, hvad angår køb af våben, er at gøre det samme. Men desværre er det ikke tilladt for LTTE, selv om det er tilladt for det srilankanske militær. Derfor var LTTE retfærdigvis nødt til at gøre noget i smug, hvis de skulle opretholde deres ‘magt balance’. Hvis ikke, vil LTTE´s kampstyrke i den kommende tid blive overtrumfet af det srilankanske militær, og der ville ikke være behov for samtaler herefter!


Derfor, hvis LTTE virkelig havde smuglet våben illegalt imod det underskrevne ‘Memorandum of understanding’ (MOU), er det i virkeligheden MOU, der bør bebrejdes, og ikke LTTE, da MOU ikke havde behandlet dette spørgsmål om opretholdelse af ‘magt-balance’ mellem de to parter ved at pålægge regeringen de samme restriktioner angående køb af våben. Tilladelse til import af våben til det srilankanske militær, medens man nægter det samme for LTTE´s vedkommende, vil kun kraftigt svække LTTE i fremtiden og hensætte regeringen i en tilstand af apati og en tro på, at det srilankanske militær har styrke nok til at gøre det af med LTTE, hvis fredssamtalerne glipper, og de vil således føle sig sikre.


Hvis SLMM iler til forsvar for det srilankanske militær og ignorerer de alvorlige humanitære anliggender ved at udtale, at genbosættelse af de fordrevne civile i deres egne hjem inden for højsikkerheds zonerne kraftigt vil skade kamp evnen hos militæret, hvorfor så ikke sige det samme til fordel for LTTE, når militæret kan købe militært udstyr, medens LTTE ikke kan – hvilket kraftigt reducerer LTTE`s kamp evne. Det er rigtigt at argumentere på basis af ‘magt balance’ for de srilankanske styrker, og hvis SLMM også er enig i det synspunkt, hvorfor er det så ikke også rigtigt for LTTE at argumentere på basis af ‘magt balance’, og for SLMM at acceptere det? (Eller modsat: Hvis SLMM vil nægte retten til ‘magt-balance’ for LTTE, hvad angår at erhverve våben, hvorfor kan de så ikke også nægte retten til ‘magt-balance’ for den srilankanske hær, når det oven i købet indebærer alvorlige humanitære problemer ved at hindre de fordrevne civile i at genbosætte sig inden for de besatte ‘højsikkerheds-zoner’)


Hvis det, der fandt sted ud for Neduntheevu virkelig var et forfejlet forsøg på at smugle våben, så er LTTE ikke i en situation, hvor de kan forklare den reelle frygt, der tvang dem til at gøre det. Derfor er det op til de tamilske støttegrupper som TNA og de Internationale Tamil Organisationer at forklare LTTE`s tankegang og reelle frygt, og få løst problemet ved, at der også indføres restriktioner for det srilankanske militær, hvad angår våben. Hvis ikke, bør våbensmuglingen ikke opfattes som en krænkelse af MOU, og der må skelnes mellem at ‘erhverve våben’ og ‘bruge dem’. Som Dr. Balasingham sagde: At have våben er et forhandlingskort. Det betyder ikke, at du er nødt til at bruge det! ‘At have’ og ‘at bruge’ er to helt forskellige ting. Regeringen og LTTE må have lige vilkår, hvis freds samtalerne skal lykkes. Der var omfattende spekulationer over, om freds samtalerne ville bryde sammen i dette spørgsmål, skønt det ikke skete. Frygten var imidlertid reel. Det var simpelthen, fordi der ikke var lige vilkår i denne henseende for de berørte parter.


Det er denne type af ulighed mellem de to parter, der kan være en risiko for fredssamtalerne. Så i alles interesse, og til gavn for alle, der virkelig ønsker at se en varig fred i Sri Lanka, må vi argumentere kraftigt imod de ulige vilkår, der stadig eksisterer mellem de to parter.

Translate:


Malathy tamil kalikudam
Tamilsk sprog
Tamilsk Musik

Arkiver