Hindupræsts hustru identificerer sin mands lig
Liget af den hindupræst, der forsvandt under mystiske omstændigheder i Kopay-Kaithady området d. 26.maj og blev fundet tirsdag eftermiddag ca. 200 m. fra Kaithady-broen i et afsides område, blev identificeret af præstens hustru som hendes mand, forlød det fra Jaffna.V.Venkata Krishna Sharma, far til fire, fra Kopay virkede som præst i Kaithady Pillaiyar templet og blev rapporteret forsvundet efter , at han ikke kom hjem den pågældende dag. Han var på vej hjem fra templet efter at have foretaget ritualer ved en speciel fest i templet kl.20.00, da han forsvandt, udtalte Sharma’s hustru i sin klage til Mæglermissionen (SLMM) og Menneskerets-Kommissionen i Jaffna.
Området, hvor præsten forsvandt, er under fuld kontrol fra Den Srilankanske. Hær (SLA) og er et øde, ubeboet område, udtalte slægtninge til præsten.
Liget, der var i opløst stand og delvis gravet op af jorden af vildsvin, blev officielt identificeret af hans hustru.
Arbejdere, der kom til området for at grave efter sand, opdagede liget og informerede det lokale Grama Sevaka, der anmeldte sagen til Mallakam retsdommeren. Retsdommeren besøgte stedet og bad fru Sharma om at identificere liget.
Slægtninge til præsten sagde, at Sharma havde haft sammenstød med de lokale SLA officerer, efter at hans datter var blevet såret ved et granat-angreb, angiveligt fra SLA-styrker tidligere på året.
Sharma havde tidligere indsendt en klage til Menneskerets’Kommissionen over dødstrusler mod ham fra SLA, tilføjede slægtningene.


